Grundlovsfejringen
Lidt ejendommeligt, men sandt er det, at den allerførste grundlovsfest i Danmark, blev afholdt i Skørping kommune, nu Rebild kommune. Stedet var på Galgebakken lidt syd for Blenstrup, et meget markant punkt i landskabet. Dagen var den 5. juni 1849, og festlighederne var for længst gået i gang endnu før majestæten havde sat sit navnetræk på den nye grundlov, Danmarks Riges Grundlov.
Ejendommeligt, at det netop var i vores lokalområde og lidt uheldigt, at stedet netop var Galgebakken. Der var nemlig ingen læ for blæst og regn. Og da festdeltagerne i nogle år havde været udsat for vejrligets onde luner, fortrak man til Terndruplund, hvor der var ly og læ. Første gang i Terndruplund var i 1853, og så har man her fortsat hvert eneste år lige siden. Uanset krige, uanset mødeforbud i større forsamlinger, så er grundlovsfesten afholdt her hvert eneste år lige siden. Og det er en festdag for både byen og for hele oplandet vidt omkring. Normalt samler festen en forsamling på 1000-1500 deltagere, unge og gamle i skønsom blanding. Enkelte særlige år har deltagerkredsen været nær 2000 personer.
Kendetegnende for vores grundlovsfester er, at de er renset for partipolitiske og agitatoriske manifestationer. Talerne er meget nøje pålagt at iagttage det glade budskab, der er indeholdt i festligholdelsen af vores grundlov, og vi appellerer til talerne om at iagttage det glædelige og om muligt gerne med en fornøjelig vinkel til glæde for deltagerne, helt uden skelen til partipolitiske eller agitatoriske interesser. Dette respekteres meget nøje og i øvrigt meget gerne.
Et andet kendetegn er, at de to talere, der almindeligvis er ministre eller fremtrædende medlemmer af folketinget, kommer fra "modstående partier". Netop dette er ikke og har aldrig været sædvanligt forekommende, idet de fleste grundlovsfester er arrangeret af de partipolitiske foreninger, og derfor har et mere ensidigt partipolitisk grundlag.
Et tredje kendetegn er, at talerne efter grundlovsfesten deltager i den fællesspisning, hvor der samles typisk 150-200 deltagere, nemlig alt hvad der kan proppes ind i skovpavillonen. Under spisningen er der mulighed for at få en dialog med talerne om aktuelle forhold, og om alt hvad der rører sig i tiden. Dermed åbner festen mulighed for en 2-vejs kommunikation til glæde for alle parter. Dette har givetvis haft sin meget store betydning i gamle dage, hvor talerne havde en større afstand til folket end i dag, hvor bl.a. fjernsyn er med til at mindske afstanden til folk på tinge. Men også i dag har denne særlige debatform sin betydning, og talerne udtrykker sig altid begejstret for formen. Også antallet af deltagere viser, at disse fester fremdeles har deres betydning.
Ejendommeligt, at det netop var i vores lokalområde og lidt uheldigt, at stedet netop var Galgebakken. Der var nemlig ingen læ for blæst og regn. Og da festdeltagerne i nogle år havde været udsat for vejrligets onde luner, fortrak man til Terndruplund, hvor der var ly og læ. Første gang i Terndruplund var i 1853, og så har man her fortsat hvert eneste år lige siden. Uanset krige, uanset mødeforbud i større forsamlinger, så er grundlovsfesten afholdt her hvert eneste år lige siden. Og det er en festdag for både byen og for hele oplandet vidt omkring. Normalt samler festen en forsamling på 1000-1500 deltagere, unge og gamle i skønsom blanding. Enkelte særlige år har deltagerkredsen været nær 2000 personer.
Kendetegnende for vores grundlovsfester er, at de er renset for partipolitiske og agitatoriske manifestationer. Talerne er meget nøje pålagt at iagttage det glade budskab, der er indeholdt i festligholdelsen af vores grundlov, og vi appellerer til talerne om at iagttage det glædelige og om muligt gerne med en fornøjelig vinkel til glæde for deltagerne, helt uden skelen til partipolitiske eller agitatoriske interesser. Dette respekteres meget nøje og i øvrigt meget gerne.
Et andet kendetegn er, at de to talere, der almindeligvis er ministre eller fremtrædende medlemmer af folketinget, kommer fra "modstående partier". Netop dette er ikke og har aldrig været sædvanligt forekommende, idet de fleste grundlovsfester er arrangeret af de partipolitiske foreninger, og derfor har et mere ensidigt partipolitisk grundlag.
Et tredje kendetegn er, at talerne efter grundlovsfesten deltager i den fællesspisning, hvor der samles typisk 150-200 deltagere, nemlig alt hvad der kan proppes ind i skovpavillonen. Under spisningen er der mulighed for at få en dialog med talerne om aktuelle forhold, og om alt hvad der rører sig i tiden. Dermed åbner festen mulighed for en 2-vejs kommunikation til glæde for alle parter. Dette har givetvis haft sin meget store betydning i gamle dage, hvor talerne havde en større afstand til folket end i dag, hvor bl.a. fjernsyn er med til at mindske afstanden til folk på tinge. Men også i dag har denne særlige debatform sin betydning, og talerne udtrykker sig altid begejstret for formen. Også antallet af deltagere viser, at disse fester fremdeles har deres betydning.
Terndrup, den 13. maj 2000
Lau Bøgeholt-Laursen
Bekendtgørelse om en Constitutionsfests afholdelse i Aalborg Amts 3. folketingskreds den 5. juni 1851.
Indbydelse til folkefest i anledning af Grundlovens årsdag 5. juni 1852
Til festlighederne var der udgivet et 15-siders program og sanghæfte, som kan ses her (Hæftet er venligst udlånt af Lokahistorisk Arkiv i Skørping)
Man kan læse meget om Grundlovens tilblivelse og om Grundlovsfesterne i Terndrup i Helge Quistorff's bog: 'Den historiske talerstol'. Bogen kan bestilles her.
Mindestenen for 100-året for stavnsbåndets ophævelse blev skænket af selskabet "Paulunet". Prisen var 447,09 kr.