Grundlovsmødet i Terndruplund 2016

Grundlovsfesten 2016 startede præcist kl. 15:10 med musikalsk opvarmning af de herlige Sigfreds Fodvarmere.



Herefter bød formanden, Per Seeberg, tilhørerne og talerne velkommen til det 168. grundlovsfejring i Terndruplund (iberegnet de første få år, hvor fejringen foregik ved Galgebakken i Blenstrup).


De veloplagte talere, Pia Olsen Dyhr og Inger Støjberg



Gæsterne nyder underholdningen - bl.a. jazz fra New Orleans (eller Neworleans, hvis man har været der :)


Pladsen foran den gamle skovpavillon var fyldt med gæster fra nær og fjern.


Det sommerklædte publikum nød både underholdningen, de 2 taler, som indeholdt mange interessante og aktuelle emner og ikke mindst vejret, som også i år viste sig fra den bedst tænkelige side - men som formanden påpegede: "Det er jo også Far's dag" og opfordrede familierne til at invitere "Far" med til den efterfølgende spisning i pavillonen.



Efter kyndig instruktion skulle Inger og Pia vise deres musikalske evner. De var begge rigtig dygtige til at følge takten - mon også det var gået sådan, hvis de skulle spille sammen? :)



Næstformand Jørgen Ifversen, Pia Olsen Dyhr, Inger Støjberg, Formand Per Seeberg


Vi vil gerne takke alle, der har bidraget med stort og småt i forberedelserne forud for dette års festligholdelse af Danmarks Riges Grundlov i Terndruplund. En stor tak de 2 dygtige politikere for deres indlæg fra den historiske talerstol og til de mange fremmødte, som sammen har været med til at gøre dagen til en rigtig festlig Grundlovsdag.

 

Vi håber at se alle igen til næste år

Terndruplundfonden.